Jeg var til en fødselsdagsfest for nylig. Skøn fest med smukke, sjove og småfulde kvinder midt i livet. Den slags kan man ikke få for meget af. Efter en del vin skulle vi lege en selskabsleg, hvor man skulle sige sine ærlige meninger om hinanden. Afslørende – ikke mindst fordi det blev klart, at de af kvinderne, som ikke kendte mig, men alene kendte til mig, havde en vis frygt for mig.

Dagen efter evaluerede fødselaren og jeg denne side af sagen i fælles undren, og kom frem til, at det er en lidt ensom position at være den, der siger ting offentligt. For en del af hyggen her i det danske samfund er, at vi ikke træder hinanden over tæerne.