Det sker desværre en gang imellem i dagens Danmark, at en mand slår sin kone og børn ihjel. Vi ved at der sker, vi ved at det gentager sig, og vi kender ovenikøbet faretegnene.
Men vi anser det ikke rigtigt som en forbrydelse. Det er i hvert fald det ord vi bruger. Vi taler oftest om en »familietragedie«. Dvs vi bruger en eufemisme, altså et pænere udtryk, i en art kollektiv apologi for dette her virkeligt destruktive fænomen iblandt os.
Ordet tragedie er betyder et gudernes spil, det vil sige ved at bruge det ord, tager vi ansvaret væk fra gerningsmanden. Ved ordet familie binder vi gerningsmanden og hans ofre sammen.
Termen »familietragedie« antyder, at der er tale om et privat anliggende, som ikke angår samfundet. Og det gør det i allerhøjeste grad, for børn er i størst fare i hænderne på deres forældre, og kvinder er i størst fare hjemme i privaten.
Det er tid til at lægge det ord om i historiebøgerne.
