Det skal ikke være gratis at eksportere kriminalitet og sociale problemer til andre EU-lande, skriver Anne Sofie Allarp, der har  oplevet den organiserede rumænske mafia operere på nært hold i Europas storbyer. København er langt fra hårdest ramt, men for at løse problemet skal man ikke forfølge enkelte tiggere, men søge op i hierarkiet og ramme bagmændene, der lever i paladser i hjemlandet. Og så skal man sende regningen til Rumænien og de andre oprindelseslande. 

Romaerne spillede en vigtig rolle i mit dystopiske portræt af det moderne Madrid i min gyser Hændelsen. I stedet for at romantisere byen, så besluttede jeg at gøre den til en dekadent, nærmest blade-runner-agtig aktør i bogen, som den daværende forlagschef kaldte min ”syge roman”.

Og der var masser af inspiration at hente, de seks år jeg boede i Madrids centrum. Mine børns spanske farfar, en kultiveret bedsteborger og entreprenør i 60’erne, henviste til udviklingen med en bemærkning om, at Madrid havde udviklet sig til en mellemting mellem et gadebordel og et Balkan-cirkus.

Romaer fra Rumænien og i mindre omfang Bulgarien stod helt i front i udvikling.

Jeg var dybt fascineret over den forretning, de havde sat op i Spanien og deres antal. Der var en massiv indvandring fra Balkan i det hele taget. I en periode var der registreret en million rumænere i landet, og så var der dem, der ikke var registreret, typisk romaer.