“Stilistisk bygger intaktivismen ofte på personlige vidnesbyrd om offergørelse, som, hvis ikke intaktivisterne var så alvorlige, ville ligne en parodi på moderne identitetspolitik. Antropologen Eric Silverman skriver: ’Omskårne mænd udtrykker i den unikke moderne amerikanske praksis med offentlige bekendelser deres mest intime oplevelser med seksuel dysfunktion, amputerede forhold, følelsen af forældresvigt, offergørelse, magtesløshed, mistro, skam, vanrøgt, deformitet og fremmedgørelse”.
Selvom hovedparten af omskårne mænd sjældent beklager sig over manglen af forhud, betragter intaktivister dem som værende ofre for en falsk bevidsthed og undertrykte traumer, som giver sig udtryk i forskellige afskygninger af psykologiske lidelser og vold. En intaktivist beskriver sex uden forhud som at se en Rembrandt som farveblind.”